OFFICIELT: Wayne Rooney skifter tilbage til Everton

Manchester United bekræfter, at klubbens anfører og mangeårige korifæ, Wayne Rooney, er skiftet tilbage til barndomsklubben Everton.

Så er den god nok: Efter 13 succesfulde år i klubben er Wayne Rooney ikke længere Manchester United-spiller. 

Lørdag kunne vi berette, at den 31-årige angriber var taget til Evertons træningsanlæg, Finch Farm, for at gennemgå det obligatoriske lægetjek, hvilket forløb efter planen.

Klubben bekræfter nu på dens officielle hjemmeside, at anføreren og klubikonet har gennemført lægetjekket og de personlige forhandlinger, der sender ham til Everton FC.

Rooney skifter på en fri transfer. På deres hjemmeside skriver Everton FC, at Uniteds nu tidligere anføer har skrevet under på en 2-årig aftale for et ukendt beløb.

Dermed tager ‘Wazza’ tilbage til der, hvor det hele startede. Allerede som ni-årig skiftede han til Everton, for hvem han debuterede for i august 2002 – i en alder af blot 16 år.  

Han nåede at spille to sæsoner for Evertons førstehold, hvor det blev til 77 kampe og 17 mål, inden han i august 2004 skrev under med Manchester United. Handlen kostede klubben 25,6 mio. pund og gjorde Rooney til verdens dengang dyreste teenager.

Rekordernes mand takker af

Siden skiftet har Rooney vundet næsten alt, der er at vinde inden for klubfodbolden, herunder fem Premier League-titler, UEFA Champions League, UEFA Europa League, VM for klubhold, FA Cuppen, tre ligacups og fire FA Community Shields.

På det personlig plan er det også blevet til et væld af priser og rekorder. Rooney er således den mest scorende spiller i klubbens historie med 253 mål – fire mål flere end Sir Bobby Charlton, som han passerede 21. januar 2017, da han gjorde det til 1-1 direkte på frispark mod Stoke City.

Rooneys personlige priser inkluderer bl.a. årets spiller i England 09-10, årets spiller kåret af fansene (to gange), Golden Boy (2004), årets spiller på det engelske landshold (fire gange). I Champions League-finalen i 2008 blev han kåret til kampens spiller.

Topscorerens sidste optræden for Manchester United kom, da han blev indskiftet i de døende minutter af Europa League-triumfen over Ajax Amsterdam. Det var samtidig englænderen 559. kamp for klubben, hvilket placerer ham som nummer seks på klubbens liste over flest spillede kampe.

Tak for alt, Wayne!

Har du set den nye Manchester United trøje? Se den her 

Oplev Manchester United på Old Trafford

Forrige artikel

Lukaku: Hvem ville sige nej til verdens største klub?

Næste artikel

Mourinho: Rooney var en rollemodel

ANNONCE