Officielt: Vidic forlader United

Manchester United bekræfter sent torsdag, at Nemanja Vidic er i gang med sin sidste sæson i klubben.

David Moyes skal finde sig en ny kaptajn til næste sæson. Efter otte år forlader Nemanja Vidic klubben, når kontrakten løber ud.

Nyheden har været ventet, og Vidic lægger da heller ikke skjul på sin kærlighed til United.

– Min kontrakt løber ud til sommer. Jeg har haft otte fantastiske år i klubben, og det vil altid stå for mig som de bedste år af min karriere. Jeg havde aldrig drømt om at vinde 15 trofæer, og jeg vil aldrig nogensinde glemme den aften i Moskva, minderne vil være med mig for evigt.

– Jeg har besluttet mig for at forlade klubben ved sæsonens slutning. Jeg er frisk på en ny udfordring og vil have det bedste ud af de sidste år af min karriere. Jeg bliver ikke i England. Manchester Uniter er den eneste engelske klub, jeg ønsker at spille for, og jeg har været heldig at være en del af klubben i mange år. Jeg har flere tilbud, jeg vil vælge det rigtige for min familie og jeg.

– Jeg giver selvfølgelig alt for holdet i resten af sæsonen. Jeg håber at dette vil sætte en stopper for spekulationerne om min fremtid, siger Vidic til manutd.com.

Den 32-årige serber er blevet kædet kraftigt sammen med Inter.

 

Forrige artikel

Fletcher om sygdom: Meget svært i starten

Næste artikel

Sådan blev München-ulykket mindet i Manchester i går

ANNONCE