Officielt: Van de Beek skifter til United

Manchester United har officielt bekræftet, at Donny van de Beek skifter til Manchester United.

Manchester United kan officielt udmelde, at de har købt Ajax’ midtbanespiller Donny van de Beek på en femårig aftale, og at den hollandske dynamo dermed bliver Uniteds første indgående transfer i dette vindue.

Donny van de Beek har skrevet under på en femårig aftale med Manchester United, med option om at forlænge med et ekstra år. Hovedpersonen selv er også glad for at skifte til Manchester United.

– Jeg kan ikke beskrive, hvor unik en mulighed det er at skrive under med en klub med så fantastisk en historie. Jeg vil gerne takke alle i Ajax, det var der, jeg voksede op, og jeg vil altid have et specielt bånd med dem. 

– Men nu er jeg klar til at tage det næste skridt i min karriere og optræde på allerhøjeste niveau, og der findes intet højere end Manchester United. Alle har fortalt mig, hvor unik atmosfæren er på Old Trafford, og det glæder jeg mig til at opleve, så snart, det er sikkert.

– Dette hold har nogle af de bedste midtbanespillere i verden, og jeg ved, at jeg kan lære fra dem og også bringe mine egne styrker til gruppen. Jeg har snakket med manageren om visionen i klubben, og det lyder enormt spændende, og det kan jeg ikke vente med at opleve, siger Donny van de Beek.

Ole Gunnar Solskjær er også enormt glad for at have Donny van de Beek i klubben. Her fortæller han også til Manchester Uniteds hjemmeside:

– Donny har alle de tekniske færdigheder og personligheden til at slå igennem i Manchester United. Hans evne til at skabe plads, hans overblik og spilforståelse vil komplementere vores midtbane enormt godt og styrker bredden. Donnys præstationer i Æresdivisionen og i Europa har været fremragende de seneste par år, og vi glæder os alle til at arbejde sammen med ham, siger Solskjær. 

Køb den nye Manchester United tråje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Sky: Sancho er stadig førsteprioritet

Næste artikel

Van de Beek dedikerer trøjenummer til Nouri

ANNONCE