Officielt: United henter Odion Ighalo på en lejeaftale

Odion Ighalo skifter fra kinesiske Shanghai Greenland Shenhua til Manchester United på en lejeaftale, det bekræfter klubben på dens hjemmeside.

Efter en hektisk Deadline Day med mange angriber-rygter lykkedes det United at hente Odion Ighalo på en lejeaftale.

Ighalo er hentet fra den kinesiske klub Shanghai Greenland Shenhua og lejeaftalen lyder på 6 måneder, der angiveligt ikke inkluderer en officiel købsoption.

I 2016 fik Ighalo under et interview nævnt, at han er livslang United-fan og hans største drøm er at spille på Old Trafford. En drøm der nu ser ud til at gå i opfyldelse.

Den 30-årige nigerianer er bedst kendt for sine år i Watford, hvor det blev til 40 mål i 100 kampe. I Kina har han sammenlagt scoret 46 mål i 74 kampe.

Ole Gunnar Solskjær har også allerede været ud og ytre stor tilfredshed med Uniteds sene indkøb.

– Odion er en erfaren spiller. Han kommer og giver os en anden type angriber i hans korte ophold hos os. En kanon fyr og meget professionel – han vil få det meste ud af sin tid her. 

Ighalos første mulighed for at komme i aktion bliver efter vinterpausen d. 17. februar mod Chelsea.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Sky: United er enige med Shanghai Shenhua

Næste artikel

Startopstilling: Bruno Fernandes med fra start

ANNONCE