Officielt: Lingard forlænger med United

Jesse Lingard har underskrevet en ny fire-årig kontrakt med Manchester United med option på et år ekstra.

Jesse Lingard har underskrevet en ny kontrakt med Manchester United på fire år med option på et år ekstra. Lønnen rygtes til at være omkring 75.000-100.000 pund om ugen.

Lingard er et produkt af klubbens akademi, og har været i klubben siden han var syv år gammel. Spilleren fra Warrington fik sin førsteholdsdebut på Old Trafford i 2014 mod Swansea, hvor han desværre blev skadet og sad ude resten af sæsonen. Siden da har han spillet 70 kampe for klubben og scoret 11 mål, hvoraf tre af dem har været på Wembley.

– Jeg er selvfølgelig helt oppe at køre og meget glad, fortæller Lingard til MUTV.

– Min familie og jeg har kæmpet hårdt for at få mig hertil, og nu starter arbejdet igen.

– Manchester United har altid været en stor del af mit liv. Jeg har været hos klubben siden jeg var syv år, og jeg føler mig stolt hver gang jeg tager trøjen på. At have scoret to mål i to cup-finaler for min barndomsklub er uhyre stolte øjeblikke for mig og min familie.

Lingard er glad for den måde klubben har taget sig af ham på.

– De har set min udvikling og taget sig af mig. Alt jeg kan sige er tak. Det er altid svært at slå igennem i en stor klub, men de har stået bag mig, og det er en fantastisk følelse.

Derudover er den unge englænder også glad for, at José Mourinho er kommet til klubben.

– Vi kender hans historie og vi ved, at han har vundet masser af trofæer. Det er indlysende, at det er fantastisk at arbejde under ham. Han har tiltro til de unge spillere i denne sæson.

– Vi har allerede vundet et stort trofæ i denne sæson, og jeg ser frem til at hjælpe holdet med at vinde mange flere under denne fantastiske manager. Jeg vil specielt gerne sige tak til fansene for den fantastiske støtte de altid har givet mig og holdet.

Mourinho er også glad for, at Lingard har knyttet sig til klubben de næste fire år.

– Jesse [Lingard, red] har været i klubben siden han var syv år, udtaler Mourinho til MUTV.

– Han er intelligent, hvilket kombineret med hans energi og evner, gør ham til en spiller med en stor fremtid foran sig. Jesse er en populær spiller på holdet, og jeg er glad for, at han har underskrevet en ny kontrakt.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Zlatan må videre

Næste artikel

Det bedste er i vente fra Mkhitaryan

ANNONCE