Officielt: James Garner tager et år i Watford

Manchester United melder, at de sender 19-årige James Garner på et lejeophold til Watford, der i den forgangne sæson rykkede ud af Premier League.

Garner startede inde i tre af Uniteds europæiske kampe forrige sæson. I alt blev det til syv førsteholdskampe for den unge midtbanespiller i 2019/2020-sæsonen.

Nu er det blevet tid til, at det engelske stortalent skal ud og have mere hår på brystet. Dette kommer til at foregå i Watford, som har ambitioner om at rykke tilbage i Premier League hurtigst muligt.

Garners lejeaftale med Watford strækker sig over én sæson, og han forventes derfor at være tilbage i Manchester, når Championship-sæsonen er færdigspillet.

Watford spiller søndag et udebaneopgør mod Sheffield Wednesday i Championship. Dette bliver Garners første mulighed for at få spilletid i sin nye klub.

Lejeaftalen er blevet offentliggjort kort tid efter, at Garner kunne pryde sig med kåringen som årets spiller på Uniteds U23-hold. Det kan du læse mere om hér.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

James Garner årets spiller på U23-holdet

Næste artikel

Solskjær nyder kvaliteten af målmandstræning

ANNONCE