Officielt: Bailly forlænger til 2024

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Officielt: Bailly forlænger til 2024

26 april, 2021 - 17:23
Eric Bailly har sat sin underskrift på en ny kontrakt med Manchester United frem til 2024 med option på yderligere et år.

Manchester United og Eric Bailly forlænger samarbejdet frem til 2024 med option på yderligere et år. Det bekræfter klubbens på dens hjemmeside.

- Jeg er meget glad. Dette er en beslutning, jeg ikke skulle tænke så meget over. Jeg elsker den her klub, udtaler ivorianeren til klubbens hjemmeside. 

Også manager Ole Gunnar Solskjær er tilfreds med den indgåede aftale.

- Jeg er glad for, at Eric (Bailly, red.) har skrevet under på en ny kontrakt. Han lærer og forbedrer fortsat sit spil i samarbejde med trænerne her.

- Eric har øget sin robusthed i min tid som manager, og han vil fortsætte med at spille en rolle i truppen

27-årige Bailly kom til Old Trafford i sommeren 2016 fra spanske Villarreal. Han er siden noteret for 100 kampe. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.