Ny skade – Lukaku ude mod Wolves

Den belgiske angriber spillede med en ankelskade mod Arsenal, men det har forværret skaden for angriberen, der er ude i et par uger.

Det var i kampen mod PSG, at Romelu Lukaku pådrog sig en ankelskade efter en tackling fra Marquinhos. Angriberen færdiggjorde kampen og spillede mod Arsenal med skaden, men den er altså blevet værre af den årsag. Det skriver The Times.

Mediet skriver, at skaden vil holde belgieren ude i et par uger, men da der er landskampspause efter weekendens FA Cup-kampe, så kan Lukuku være tilbage, når Premier League-bolden igen ruller.

Den tidligere Chelsea-angriber har været i god form på det seneste med seks mål i fire kampe. Han træder ind på en skadesliste, hvor Jesse Lingard, Alexis, Juan Mata, Phil Jones, Antonio Valencia og Matteo Darmian også befinder sig.

 

Forrige artikel

Scholes stopper i Oldham efter 31 dage

Næste artikel

United møder Barcelona i Champions League

ANNONCE