– Nu skal vi præstere

Louis van Gaal gav her til aften sit syn på sin første Champions League-gruppekamp i spidsen for United.

United er endelig tilbage i Champions League efter et års fravær, og det er selvfølgelig noget, som glæder alle i klubben, ikke mindst manageren. Louis van Gaal gav her til af sit syn på tirsdagens kamp mod PSV.

– Nu skal vi bevise, at vi kan vinde kampe på det højeste europæiske niveau. Sidste år fik vi en fjerdeplads i ligaen og dermed mulighed for at spille kvalifikation, men det er nu, vi skal vise, at vi er modne til det næste skridt, sagde Louis van Gaal under dagens pressemøde.

Selvom et uafgjort resultat måske ville være et godkendt resultat på den svære udebane i Eindhoven, så går Louis van Gaal benhårdt efter de tre point i tirsdagens kamp.

– For mig er det et svært sted at spille. Jeg har aldrig vundet meget der, ikke med Barcelona eller med Ajax, men jeg vandt måske en enkelt gang med AZ. En uafgjort er altid et fint resultat i de her kampe, men jeg vil vinde!

– Den første kamp er altid meget vigtig for et hold, men det er det samme for PSV. Jeg stiller med mit stærkeste hold, ligesom jeg altid gør.

 

Brug for tips og rådgivning til at se Manchester United live på stadion? Læs vores guide her 

Forrige artikel

Optakt: PSV Eindhoven - Manchester United

Næste artikel

Louis van Gaal indrømmer, at det er svært for Memphis

ANNONCE