Norwich-boss om VAR-dom: En stor fejl

Norwich-manager Daniel Farke mener, at det var en tydelig fejl at give Manchester United det første af to straffespark. Dog vil han ikke give det skylden for nederlaget.

Søndag vandt Manchester United 3-1 ude mod Norwich i en kamp, hvor United også brændte to straffespark. Det første straffespark, der blev tildelt efter et VAR-eftersyn, var dog en fejldom, mener Norwich-manager Daniel Farke. 

– Det er meget tydeligt, at det var en stor fejl. Dommeren dømte den rigtigt, og det var mere Daniel James, der faldt på forsvarsspilleren, siger Daniel Farke ifølge BBC.

– Men jeg giver ikke VAR skylden for nederlaget, for vi var ikke stærke nok i første halvleg, erkender han.

Nederlaget betyder, at Norwich fortsat ligger næstsidst i tabellen. 

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær: Resultaterne har gjort ondt på mig

Næste artikel

Pogba er ude indtil december

ANNONCE