Nomineringer til årets U23- og U18-spiller offentliggjort

Sæsonen lakker mod enden, og Manchester United har på deres officielle hjemmeside offentliggjort, hvilke ungdomsspillere der skal kæmpe om at blive årets spiller på U23- samt U18-holdet. Der er nomineret tre spillere i hver kategori.

Manchester United skal traditionen tro afholde deres årlige award-show i forbindelse med, at sæsonen lakker mod sin ende. Af den grund skal en række spillere hædres for deres præstationer i løbet af 2018/2019. På klubbens officielle hjemmeside er nomineringerne til årets U23- og U18-spiller derfor blevet offentliggjort, hvorfor man nu kan gå ind og stemme på, hvem man mener, der fortjener prisen. 

På U23-holdet er det et par velkendte navne, der skal kæmpe om det såkaldte “Denzil Haroun trophy”. Der er nemlig tale om tre spillere, der alle har repræsenteret Uniteds førstehold i løbet af denne sæson. Nomineringerne er gået til Tahith Chong, Angel Gomes og James Garner.

På U18-holdet er der også faldet nomineringer i kampen om “Jimmy Murphy Young Player of the Year trophy”. Her er James Garner igen nomineret, idet han har repræsenteret begge ungdomshold i løbet af sæsonen.

Derudover er Mason Greenwood også nomineret. Angriberen har fået både U23- og førsteholdsdebut denne sæson, men det er på U18-plan, at han har været mest imponerende. Her har han scoret 15 mål i 13 kampe. 

Den sidste nominerede til U18-prisen er Dylan Levitt, der spiller på den centrale midtbane. 

Awardceremonien vil blive afholdt den 9. maj. Her skal “Matt Busby Player of the Year”, som er den bedste førsteholdsspiller denne sæson, blandt andet også kåres. Man kan give sin stemme til de forskellige kåringer på klubbens officielle app. 

Forrige artikel

OT.dk-anbefaler: Knust McTominay viser han bekymrer sig

Næste artikel

Telegraph: Pogba klar til at gennemtvinge skifte

ANNONCE