Nicky Butt forlader United

Nicky Butt søger nye udfordringer og har derfor opsagt sin stilling som Head of first-team development ifølge Manchester Uniteds officielle hjemmeside.

Efter mere end ni år i forskellige træner- og lederoller forlader Nicky Butt Manchester United for at søge nye udfordringer. Sådan lyder fra Uniteds officielle hjemmeside, hvor Butt, der også selv havde en lang professionel fodboldkarriere i klubben startende på akademiet, takkes for sin indsats.

Butt har spillet en instrumental rolle for opblomstringen af flere akademispiller som Rashford, Greenwood, McTominay m.fl. Et arbejde klubikonet ser tilbage på med stolthed.

– Efter selv at være brudt gennem akademiet for at spille næsten 400 kampe for Manchester United, har det været et absolut privilegium at komme tilbage og arbejde med en ny generation af talenter, der gennemgår den samme rejse siger Butt.

– Jeg er stolt af den rolle hele stabrn spiller for at give vores unge fodboldspillere den bedst mulige chance for at udnytte deres potentiale, og resultaterne er tydelige at se i det øgede antal spillere af egen avl, der når førsteholdet.

– Jeg ved allerede fra mine spillerkarriere, hvor svært det er at forlade Manchester United, men det føles som det rigtige øjeblik for en ny professionel udfordring, og jeg ser frem til at udforske muligheder, der har åbnet sig med den erfaring jeg har fået de sidste ni år.

Butt har arbejdet tæt med blandt andet Solskjær, der kun har lovord tilovers for den 46-årige engelske træner.

– Nicky vil altid være en legende i Manchester United som seks gange kåret Premier League-vinder og selvfølgelig en integreret del af vores Treble-vindende hold. Denne stamtavle har gjort ham til en god kilde til vejledning og inspiration for vores akademi-spillere, siden han vendte tilbage til klubben. Vi kommer alle til at savne ham omkring Aon Training Complex, men Nicky ved, at han altid vil være velkommen tilbage.

Også Nick Cox, der er akademichef, har knyttet et par ord til Butts farvel.

– Det har været et privilegium at arbejde med Nicky de sidste fem år. Han har været central for det arbejde, der har styrket akademiet i de seneste sæsoner. Hans unikke perspektiv som tidligere akademispiller har været en konstant påmindelse for os alle om at forblive engageret i klubbens utrolige historie, mens han hele tiden stræber efter at innovere og forbedre, siger Solskjær.

– Mens vi er kede af at se ham forlade os, vil Nickys arv fortsætte i de mange unge spillere, der er tilbage i vores talentprogram, som han har hjulpet med at identificere, inspirere og udvikle. Det er dette, der vil sikre, at vejen fra akademi til førsteholdet fortsætter i mange år fremover.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Greenwood forlader U-21 landsholdslejr med skade

Næste artikel

The Athletic: Rashford forlader landsholdslejren

ANNONCE