Nick Powell er tilbage i topform

Efter en længere skadespause er Nick Powell nu tilbage på grønsværen og klar til at spille fodbold igen.

Nick Powell er en mand der er røget lidt ud i mørket i United. Senest har en alvorlig skade sat Powell ud af spil siden februar, og flere United-fans havde nærmest glemt ham i løbet af sommeren. Men nu er han tilbage, og det i sit livs form.

– Nick har arbejdet vanvittig hårdt. Det har været en hård periode, der har testet ham, men hans attitude har været helt forrygende både i fitnesscentret og på træningsbanen.

– For at være ærlig ser han ud til at være i sit livs form. Forhåbentlig kan han bygge videre på det, nu hvor der begynder at komme kampe på programmet. Der er ingen tvivl om hans enorme talent, noget af det du ser fra ham er verdensklasse, siger u21-cheftræner Warren Joyce til manutd.com.

21-årige Powell kom til United fra Crewe i juli 2012, for en pris på omkring seks millioner pund. Crewe-manager Dario Gradi beskrev dengang Powell som et af de største talenter han havde arbejdet med, og Sir Alex Ferguson havde store forventninger til nyindkøbet.

Han fik sin debut i september 2012, hvor han kom ind i sejren på 4-0 over Wigan, og efter blot 11 minutter på banen nettede Powell. Det er i alt blevet til syv kampe for United, mens et par uheldige udlån og skader har ødelagt det for Powell.

Nu hvor Powell er klar igen, forventer Warren Joyce at stortalentet vil gå ind og dominere kampene på u21-niveau, inden målet må være at bevise sit værd på lån hos en klub i Premier League, efter et par udlån tidligere til hold i the Championship.

– Han træner godt og er klar til kamp nu. Han er stærk i en-mod-en situationer, han er stærk i pasningerne – både på kort og lang afstand – har et godt skud og er okay med hovedet. Han er en komplet spiller, og folk glemmer tit hvor ung han egentlig er.

– Vi håber han kan bygge på nu, og gå ind og dominere kampene for os, men han har bevist sit værd på reserve-niveau, så han skal have en ambition om at komme ud og spille og vise sit værd i Premier League, hvis ikke det bliver på vores førstehold her i klubben. Jeg må gentage, at han har arbejdet hårdt i træningerne, og er i sit livs form lige nu, lyder det fra Joyce.

 

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Keane: Young er en skændsel for United

Næste artikel

Schneiderlin fortsat tvivlsom

ANNONCE