Neville: Sanchez har haft negativ effekt på Martial og Rashford

Gary Neville har rettet kritik mod Martial og Rashford, som han mener har gemt sig væk efter at Alexis Sanchez er kommet til klubben.

Kritikken mod Manchester United efter nederlaget mod oprykkerne fra Brighton fortsætter. Særligt har Anthony Martial og Marcus Rashford, måtte lægge øre til lidt af hvert. Blandt andet udtalte José Mourinho umiddelbart efter nederlaget, at medierne burde være skuffede over den unge duos indsats.

Gary Neville melder sig i koret af kritikere. Han mener, at duoen siden Sanchez’ ankomst i januar er faldet i niveau.

– Mourinho bragte Sanchez til klubben, og se, hvad der er sket med dem (Martial og Rashford, red.). Se på deres statistikker før og efter Sanchez kom til. Inden scorede og assisterede de, siger Neville til Sky Sports.

Duoen skal tilbage til deres vanlige niveau

Siden Sanchezs ankomst er de to unge juveler noteret for tilsammen fem mål og to assists i Premier League. Og Uniteds legendariske højre back tror på, at de er i stand til mere end det.

– Efter Sanchez er kommet, har han naturligvis fået en masse spilletid, og det har betydet, at de har fået mindre. Det har haft en stor negativ effekt på dem. De er nødt til at komme tilbage på deres vanlige niveau, som de viste tidligere i sæsonen. Og simpelthen vise hvad de er i stand til.

Martial og Rashford afløste i fredagens nederlag henholdsvis en skadet Lukaku og Sanchez. Begge nøglespillere forventes dog at være klar til FA Cup-finalen d. 19. maj. Om den talentfulde duo får en plads i startopstillingen i sæsonens sidste kamp, må tiden vise.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Støtten strømmer ind til Sir Alex

Næste artikel

Wenger og Klopp bedrøvede over Fergie-operation

ANNONCE