Neville roser Rashford: Han er på rette spor

United-fans skal ikke spekulere på, hvor Romelu Lukaku passer ind på holdet men bare sætte stor pris på Marcus Rashford, fortæller Gary Neville.

Marcus Rashford spillede en stor kamp mod Newcastle, hvor han hele tiden var en trussel for forsvarsspillerne. Det er en præstation, der virkelig begejstrer Gary Neville, der har store tanker om Rashords fremtid.

Den tidligere United-anfører erklærer, at han elsker Rashford, og han mener, at angriberen er meget tæt på at være på et topklasse-niveau.

– Han har spillet næsten 150 kampe som 21-årig, og hans potentiale er enormt. Der er så meget fart i kontraangrebene, og det er fantastisk, at Rashford er en del af det, siger Neville til SkySports.

Rashford startede i går på toppen, mens Romelu Lukaku kom ind fra bænken og scorede, men Neville mener ikke, at United-fans skal spekulere så meget i, hvordan Lukaku kommer tilbage på holdet.

– Folk skal hellere bekymre sig om Rashford, for han kommer virkelig til at gøre ondt på hold, siger han.

Rashford har været i god form for United de seneste fire kampe, hvor han har scoret tre mål.

 

 

Forrige artikel

Blog: United gør mig glad igen

Næste artikel

Oplev Neymar og Mbappé på Old Trafford fra 3.095,-

ANNONCE