Neville kritiserer 'European Premier League'-planer

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Neville kritiserer 'European Premier League'-planer

20 oktober, 2020 - 19:17
Topklubberne i Premier League overser helt at ville redde bredden i engelsk fodbold, mener Gary Neville.

Gary Neville ©Getty

Gary Neville forstår ikke timingen af idéen om en 'European Premier League' som kommer midt i en pandemi, og han mener, at det er endnu et slag i ansigtet på fodboldspillet.

Sky News kunne tidligere i dag skrive, at blandt andet Manchester United og Liverpool faciliterer idéerne om en liga på tværs af europæiske grænser. En turnering der vil kunne komme til at bestå af 18 hold fra europæiske ligaer.

Men det er tanker, der bekymrer Gary Neville.

- Der er nok rigdom i engelsk fodbold til varetage alle interesser i spillet, og hvorfor topklubberne eller nogen i det her land, synes det er rigtigt, at midlerne ikke skal distribueres oppe fra og ned, så vi sikrer intensiteten i rækkerne, det forstår jeg ikke, siger han på SkySports og fortsætter.

- Du kan ikke have forhandlinger med JP Morgan(amerikansk investeringsbank, red.)  om gældspakker til flere milliarder, alt imens du ikke finansierer non-league fodbold, græsrødderne, EFL-klubber og sørger for, at fans har råd til at se fodbold, siger han.

JP Morgan er angviveligt en af de investorer, der er klar til at smide omkring seks milliarder dollar - svarende til omkring 37 milliarder kroner - for at etablere den nye turnering.

I sidste uge kom et andet revolutionerende forslag - også med Manchester United og Liverpool som primus motorer - på banen. Det var et forslag, der hurtigt blev blæst af banen af hovedparten af Premier League-klubberne.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.