Neville: Ikke perfekt men der er momentum

Gary Neville er imponeret over Uniteds sæsonstart og dagens sejr mod Everton, men han mener ikke, det er perfekt.

I dag scorede United tre sene mål i Uniteds 4-0 sejr, som det er set flere gange i løbet af sæsonen. Den flotte sæsonstart har betydet, at United indtager en delt førsteplads med Manchester City.

Og selvom der er mange gode ting at tage med, så ser Gary Neville også muligheder for forbedringer.

– Det var ikke en god præstation. Men der begynder dog at tegne sig et mønster. De kommer foran, er tålmodige og, nogle gange trækker de sig tilbage med et par defensive udskiftninger.

– Det gør de andre hold desperate, og så scorer United de sene mål, siger United-legenden til SkySports.

Den tidligere højreback er dog bekymret over de mål, der blev lukket ind mod Stoke i sidste uge og de chancer, som United tillod Everton at få i dag.

– Det er bekymrende, fordi United endnu ikke har mødt nogle af de gode hold. Så det er en bekymring, men der tegner sig et billede af, at de i denne sæson kan lukke kampe mod de hold, som de ikke kunne sidste år.

 

 

Læs mere om:

Forrige artikel

Lukaku trods 4-0: Vi manglede skarphed

Næste artikel

Mourinho tænker ikke på City-sejr

ANNONCE