Neville: City har givet United en smule håb

Selv om Manchester City har vundet 13 kampe i træk i Premier League, så mener Gary Neville, at de blå på det seneste har givet United en smule håb.

Inden søndagens derby på Old Trafford er Manchester City otte point foran United. Holdet har endnu ikke tabt en Premier League-kamp, og de seneste 13 kampe er alle blevet vundet. Alligevel mener Gary Neville, der er ekspert på Sky Sports, at Guardiolas mandskab på det seneste har givet Mourinho et velbegrundet håb.

– Det har været en hård uge for Manchester City, men den har også været god for dem, og det har den også været for Manchester United i forhold til de øvrige konkurrenter, siger han til Sky Sports.

Manchester City har vundet de seneste tre kampe 2-1, og i alle tre kampe – mod Huddersfield, Southampton og West Ham – har ligaens førerhold fået sejren i slutminutterne. 

– United må for første gang i sæsonen have fået en lille smule håb om, at der kommer bedre hold end Huddersfield, Southampton og West Ham, som alle var tæt på. De spiller alle tre på en bestemt måde og havde succes med det. Kontraangreb har været et problem for City i denne uge. Det samme har dødbolde og kompakte forsvar, siger Gary Neville.

Netop de dele af spillet er måske nogle af United-holdets største forcer, mener Neville.

– Man kan sige – efter hvad der skete i Arsenal-kampen – at United har muligheder i kontraangrebene med Anthony Martial, Marcus Rashford, Romelu Lukaku og Jesse Lingard, at de er gode på dødbolde, og at de har et bedre forsvar end Southampton eller West Ham, siger han. 

Manchester United-Manchester City søndag 10. december klokken 17.30 på TV3 Max og Viaplay.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Herrera: Vi er ikke langt fra vores topform

Næste artikel

Mourinho overvejer Shaw i startopstillingen

ANNONCE