Nani: Hvor er Citys fans?

Manchester er blå, og alle Manchester United-fans er turister. Sådan har mantraet efterhånden lydt i årevis fra den lyseblå del af byen. Det er dog ikke…

Manchester er blå, og alle Manchester United-fans er turister.

Sådan har mantraet efterhånden lydt i årevis fra den lyseblå del af byen. Det er dog ikke et billede, Manchester Uniteds Luis Nani kan genkende.

“Ser jeg nogen City-fans? Nej. Jeg ser næsten ingen. Jeg hører, at de har flere fans i byen, men jeg har ikke set ret mange af dem,” siger Nani i et længere interview med Talksport.

Portugiseren vedkender dog, at City – på trods af manglende fans – sammen med “De Røde Djævle” stadig er delte favoritter til titlen:

“Jeg tror, begge hold er favoritter. Begge hold går efter det, og jeg tror, kampen fortsætter helt indtil sidste kamp,” spår Nani

“City smider point”

Den portugisiske fløjspiller, der for tiden er ved at komme sig over en skade, tror ikke på, at Manchester City kan vinde de resterende kampe i sæsonen, og eftersom United på papiret har et lettere slutprogram, så gælder det om at holde fokus:

“Vi overvejer da, om de smider point, men det sker ikke altid, hvor mange regner med. De har nogle svære kampe, men det har vi også. Vi må fokusere på vores eget – vi må koncentrere os om at vinde de kampe. Vi ønsker ikke at begå fejl og smide point, men man ved aldrig, hvad der sker i Premier League,” siger Nani, der krydser fingre for, at opgøret mellem de to Manchester-klubber 30. april ikke bliver altafgørende for, hvor titlen ender:

“Det er meget, meget svært at tage på Etihad, hvis der er så meget at spille for, men hvis du vil vinde titlen, må du tro på, at du kan gå på banen hvor som helst og vinde. Det bliver du nødt til at tro på, for ellers har du ikke en chance. Om jeg tror på, vi kan vinde på Etihad? Ja, for sådan er kampprogrammet bare, så vi skal tro på, at vi kan vinde. Altså, hvis vi ikke gjorde det, var der ingen mening med det, vel?”

 

Du kan læse hele interviewet med Nani på Talksports hjemmeside her

Forrige artikel

Evans: Vi må bevare fokus

Næste artikel

Fergie: Vi rammer formen perfekt

ANNONCE