Moyes vil give så mange som muligt spilletid

I dag er første kamp under David Moyes, og skotten vil i de kommende kampe se så mange spillere an som muligt.

Mens et par spillere har fået ekstra ferie grundet landskampe, og andre er skadede, har et par unge talenter fået chancen og er rejst med United på pre-season tur til Asien. Dem vil Moyes se an i de kommende kampe.

Det fortæller skotten, der ser frem til sin første kamp som manager for Manchester United senere i dag, når United møder Singha All Stars.

– Det er første gang jeg skal styre holdet, og der vil uden tvivl gå lidt tid med lige at vænne sig til hinanden, men det er jo det disse kampe skal bruges til. Vi vil give så mange spillere som muligt chancen, og vi vil også se nogle unge spillere i aktion. Vi vil naturligvis benytte alle kampene til at blive klar til sæsonstart, siger Moyes til manutd.com.

Michael Keane, Adnan Januzaj og Jesse Lingard er nogle af de unge talenter der er med i Asien. Andre har grundet u20 og u21 slutrunder i løbet af sommeren fået ekstra ferie. En af disse er Larnell Cole, som David Moyes ser frem til at teste af.

– Larnell Cole har fået lidt ekstra ferie eftersom han deltog i slutrunden i sommers, så han er først tilbage i træning nu. Jeg har fået fortalt, at han er en rigtig spændende spiller, og jeg glæder mig til at se ham an i de kommende måneder, siger Moyes.

Forrige artikel

Gary Neville: Vigtigt med en god start

Næste artikel

Giggs sulten efter mere succes

ANNONCE