Moyes tror ikke, Mourinho bliver fyret

David Moyes, som nåede at være Manchester United-manager i knap 10 måneder, tror ikke, at klubbens nuværende chef, Jose Mourinho, er i farezonen efter comeback-sejren over Newcastle.

David Moyes har prøvet det før. At blive fyret af Ed Woodward og resten af Manchester United-bestyrelsen midt i en sæson. Men trods rygter om, at samme besked snart venter Jose Mourinho, så ser Moyes det ikke ske for portugiseren. 

– Jeg tror, at klubben står fuldstændig bag ham, og Jose har været en vinder igennem hele sin karriere. Jeg ser ikke, hvorfor det pludselig skulle ændre sig, siger den klubløse skotske manager ifølge Daily Mail. 

Han fortæller desuden, at han er imponeret over Uniteds 3-2-sejr over Newcastle i weekenden, hvor han bemærkede, at fansene også stod bag manageren. 

Dengang David Moyes var manager på Old Trafford fløj en gruppe fans et “Moyes Out”-banner henover stadion. Efter fyringen har den tidligere Everton-manager trænet Real Sociedad, Sunderland og West Ham United. Alle steder er han blevet fyret. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Skader tvinger Shaw og Matic til landsholdsafbud

Næste artikel

Landsholdsoverblik: 11 United-spillere i aktion

ANNONCE