Mourinhos jubel var en eksplosion

Manageren fejrede Fellainis sejrsmål ved at smadre et sæt drikkedunke. En eksplosion af forløsning, forklarer han.

United-fansene måtte tirsdag aften vente helt til tillægstiden, før den forløsende scoring kom fra Marouane Fellainis fod. Det fik naturligt nok manager José Mourinho op af stolen, og det i en sådan grad, at det kom til at blive et fokuspunkt efter kampen.

– Det var frustrerende, fordi vi troede, at vi skulle nøjes med uafgjort, så min reaktion var en eksplosion. Jeg kan forestille mig, at der blev smadret flere fjernsyn, for folk var frustrerede over kampen, sagde han til MUTV efter kampen. 

– Vi spillede ikke for 0-0, og det ville have været et ‘falsk’ resultat og ikke fair for spillerne. Men den frustrerende følelse kommer, når vi ikke scorer i starten. Vi scorer ikke meget for tiden, og i Champions League har vi kun scoret én gang på hjemmebane, og alligevel er vi videre. Det er en imponerende, negativ rekord, sagde Mourinho.

Roser til spillerne

Manageren lagde mærke til flere gode præstationer fra sine spillere i begge ender af banen. Blandt andet udmærkede David de Gea sig endnu engang med en stor redning.

– De Gea er den bedste i verden, og han bliver ved med at forbedre sig og bevise, at han er den bedste, sagde han og rettede fokus mod matchvinderen.

– Fellaini arbejder hårdt. Og det er, hvad man kan forlange. Det er også, hvad en spiller skal gøre, uden man forlanger noget, og det gør han. Jeg var generelt glad for intensiteten og viljen. Spillerne er trætte, og jeg kan godt lide trætte spillere, for de har givet alt, de kan, sagde manageren.

 

ÅRETS STORE FEST FOR UNITED-FANS: PETE BOYLE PÅ DEN GLADE GRIS 1. DECEMBER

Køb billet her – Kun 100 kr – Inklusiv fri fadøl og jubilæumsmagasin

Forrige artikel

Spillerkarakterer: Hele offensiven dumper

Næste artikel

Lingard håber på begyndende momentum

ANNONCE