Mourinho: “Vi burde have røget cigarer”

Mourinho mente efter dagens kamp, at United burde have vundet fem eller 6-0.

Manager José Mourinho var efter dagens kamp overrasket over, United ikke formåede at vinde mere komfortabelt, end hvad det til sidst viste sig at være.

– Anden halvleg skulle have været fem eller 6-0, og det var nemmere at score end i første halvleg. Vi brændte chancer. Ud af ingenting fik de et straffespark og scorede til 3-1, og derefter var det en anden kamp, udtalte Mourinho efter kampen til BBC.

– Det var en nem kamp at vinde komfortabelt. Ved 3-2 er kampen på vippen, men så tog Jesse Lingard initiativ til at slå kampen ihjel, fortsatte Mourinho.

– Både ham og Ashley Young scorede fantastiske mål. Vi missede chancer til 4-0 ved Romelu Lukakus brænde chance for frit mål, og Paul Pogba havde også en stor chance på hovedstød.

– De var fulde af seltillid, de havde intet at tabe og kunne frit spille som de ville, hvilket fik dem tilbage i kampen. Vi burde have røget cigarer, men var i stedet i problemer, afsluttede Mourinho.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

United vandt i Watford

Næste artikel

Matic med muskelproblem

ANNONCE