Mourinho: Vi burde have kameraer i omklædningen

Manchester Uniteds manager er tilfreds ovenpå sejren over Watford på Vicarage Road, der bringer holdet tættere på toppen af tabellen.

Efter en flot første halvleg kunne Jose Mourinhos mandskab gå til pause med en komfortabel 2-0-føring.

Men efter Andre Gray reducerede og bragte værterne på 1-2, blev det straks mere spændende, hvorfor det endte med at være en hårdt tilkæmpet sejr.

Faktum er dog, at Manchester United nu har vundet deres seneste to kampe, begge på udebane. Det glæder portugiseren, efter han efter kampen reflekterer over sejren.

– Med denne sejr har vi samme antal point som Spurs og Arsenal. Vi har fire og seks point op til de andre førerhold (så det ser fint ud, red.). Men det er klart, at billedet havde været et lidt andet, hvis ikke vi havde vundet denne kamp, siger Mourinho til BBC.

Han synes ikke, man skal glemme, hvad det var for et hold, United slog: Et af ligaens førerhold, der inden denne kamp havde fået fuld pointhøst.

– De har et godt hold, og de ved hvordan man driller topholdene. Og det er sjovt, jeg kan nogle gange godt ærgre mig over, at vi ikke har kameraer i omklædningsrummet, for i pausen fortalte jeg spillerne præcis, hvad der skete: At det enten kunne blive en kamp, vi vandt 4 eller 5-0, eller en kamp, vi fik problemer i. 

– I anden halvleg mistede vi desværre lidt af vores intensitet, og så kom målet – og så er kampen åben, slutter portugiseren.

Dagens sejr bringer United op på 9 point i Premier League-tabellen. Det rækker aktuelt til en ottendeplads.

Holdet skal igen i aktion onsdag, hvor Young Boys venter i årets første Champions League-opgør.

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Spillerkarakterer: Smalling topper for United

Næste artikel

Video: Gense Uniteds vigtige sejr over Watford

ANNONCE