Mourinho rystede posen gevaldigt op til gårsdagens kamp mod Bournemouth. Hele syv ændringer foretog portugiseren fra det hold, der skuffede fælt mod West Bromwich søndag.
I weekenden er der semifinale-brag mod Tottenham i FA Cuppen, og her forventer Mourinho igen at lave en ændring eller to.
– Jeg sparede Matic og Valencia mod Bournemouth. De kommer til at spille. Resten af dem, der spillede kampen, sagde, at de var klar til at spille mod Tottenham, så nu må vi se.
– Jeg vil ikke sige, spillerne var fænomenale, men de gjorde det godt og viste, at de er klar, siger Mourinho til MUTV.
Daley Blind og Phil Jones gjorde begge comeback i gårsdagens kamp efter lang tid ude. Således er det kun Sergio Romero, der sidder ude med skade.
Tottenham må undvære Danny Rose, Kyle Walker-Peters og Harry Winks. Mål’tyven’ Harry Kane, der ellers pådrog sig en slem skade for en måned siden, er blevet klar igen.