Mourinho: United fortjente sejren

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Mourinho: United fortjente sejren

04 december, 2019 - 23:16
José Mourinho har kort tid efter Uniteds 2-1-sejr over Tottenham Hotspurs udtalt sig om kampen til Amazon Prime. Her kom portugiseren blandt andet ind på, at sejren til "De Røde Djævle" var fuldt fortjent.

José Mourinho ©Getty

Mourinho var for første gang tilbage på Old Trafford som manager efter, at han blev fyret i United for knap et år siden. Denne gang styrede han udebaneholdet, Tottenham, som har været inde i en god periode, siden portugiseren tog over i klubben. 

Det blev dog ikke et glædeligt gensyn med Old Trafford for Mourinho. United spillede en flot kamp og vandt fortjent 2-1. Dette var Mourinho også bevidst om efter kampen.

- Jeg synes, de fortjente sejren på baggrund af deres første halvleg. Vi komme overhovedet ikke ud fra start. I de første 30 minutter var de det bedste hold.

- På grund af disse stærke 30 minutter, hvor vi ikke var der, og også på bagrund af måden vi indkasserede vores andet mål på, mener jeg, at de fortjente sejren, udtalte Mourinho blandt andet til Amazon Prime. 

Derudover havde Mourinho også en kommentar til aftenens helt store spiller, Marcus Rashford, da han blev spurgt, om han nogensinde havde set englænderen spille så godt.

- Ja, det har jeg. Jeg har altid sagt, at han skal komme fra venstre og ikke som en nier. Jeg vidste det, og jeg fortalte drengene det. Jeg fortalte ham lige præcis, den måde han gjorde tingene på. Han var god. Han var virkelig god. 

Mourinho blev også interviewet af BBC Sport efter kampen. Her fortalte Tottenhams nytilkomne manager blandt andet, at Scott McTominay spillede en god kamp, og at United igen viste, at de er bedst imod de store hold. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Køb din trøje her og støt OldTrafford.dk