Mourinho udelukker Zlatan-lån

José Mourinho afviser, at Zlatan skulle være på vej tilbage til Manchester. Han forventer, at Lukaku snart finder tilbage sit niveau.

Der har floreret en del rygter i de seneste uger, om hvorvidt Zlatan Ibrahimovic skulle være på vej tilbage til Manchester United på en låneaftale fra januar og sæsonen ud.

Det ser dog ud til at blive ved rygterne, for på fredagens pressemøde forud for mødet med Everton søndag svarede José Mourinho klokkeklart ‘nej’, da han blev spurgt ind til rygterne.

Samme svar lød fra portugiseren, da han blev spurgt, om det overhovedet var noget, han havde overvejet. 

I stedet håber Mourinho på, at Romelu Lukaku finder tilbage i målformen inden længe.

– Ved hver kamp føler jeg, at det kan vende. En dag kommer det til at ske, og han vil score, og hans selvtillid vil komme tilbage til det normale niveau, hvor den tydeligvis ikke er i øjeblikket. Men jeg føler, at hver kamp er kampen, sagde han på pressemødet.

Ikke plads til at spare spillere

Journalisterne spurgte, om ikke angriberen trængte til en pause, men manageren føler, at han mangler alternativer.

– Hvis vi havde valgt at give ham en pause mod Juventus, hvem skulle så have spillet i angrebet? Jeg tror ikke, Carrick kan spille angriber. Rashford? Hvem skulle så spille på kanten, spurgte han retorisk.

– I øjeblikket er vi ikke i den bedste situation i forhold til at tænke på at spare spillere eller finde løsninger. Løsningen lige nu er at spille med de spillere, vi har.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Juventus venter på De Geas kontraktudløb

Næste artikel

Mourinho om de Geas kontraktsituation: Jeg er ikke fortrøstningsfuld

ANNONCE