Mourinho tilfreds med tre point over Bournemouth

José Mourinho var mere tilfreds med de tre point end han var med spillet i aftenens kamp over Bournemouth. Det var en svær kamp ovenpå søndagens nederlag til Manchester City, udtaler han.

United kom onsdag aften tilbage på sejrssporet med en pligtsejr på 1-0 Bournemouth. 

I en kamp, hvor det var småt med underholdningen, blev Romelu Lukaku kampens eneste målscorer, da han fik panden på et indlæg fra Juan Mata i kampens 25. minut.

Bournemouth bed godt fra sig kampen igennem og vil være skuffede over ikke at tage point med hjem fra Old Trafford. Og United-manager José Mourinho er ikke overraskende tilfreds med, at det lykkedes at holde Bournemouth stangen på trods af et overtal af chancer til udeholdet:

– Jeg er tilfreds med de tre point. Det var en svær kamp. De (Bournemouth, red.) havde en dags hvile mere end os, og de virkede mentalt mere friske end os fordi de store kampe kræver mere af spillerne.

– De var svære at spille imod og det var svære omstændigheder. Hvis vi havde scoret et mål mere, var det blevet en rolig aften for os. 

Det lykkedes dog United at holde stand, og dermed kan de drage fuld nytte af Liverpool og Arsenals pointtab denne aften, idet begge hold spillede uafgjort.

Næste gang United skal i aktion er på søndag, hvor de møder West Bromwich på udebane. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Startopstillingen mod Bournemouth

Næste artikel

United vinder snævert over Bournemouth

ANNONCE