Mourinho tilfreds med sejr over Benfica

United sejrede over Benfica i Champions League. Dermed er United blot ét point fra at have sikret sig videre avancement, ifølge José Mourinho.

Den blot 18 årige Benfica-keeper, Mile Svilar, debuterede i aftenens kamp i Champions League som den yngste spiller i spiller i turneringens historie. 

Det blev en kamp, som den unge belgier nok helst vil glemme.

Han tog sig noget uheldigt ud ved kampens eneste mål, hvor han – helt upresset – fik slæbt bolden med sig ind i buret, da han undervurderede højden på et direkte frispark fra Marcus Rashford.

United tog dermed en 1-0 sejr med fra Lissabon, men i en kamp, der ellers var blottet for de store højdepunkter var det tydeligt, at United også ville have stillet sig tilfreds med det ene point. 

Derfor var José Mourinho også fint tilfreds med resultatet.

– Vi var i kontrol, og David de Gea havde ikke en redning i kampen, lyder det Mourinho til BT Sport efter kampen, hvor han samtidig gør status i gruppen:

– Det var en god præstation. Nu er vi ét point fra at sikre os videre deltagelse, og én sejr fra at vinde gruppen med to hjemmekampe tilbage. 

Med aftenens sejr er United at finde solidt placeret på førstepladsen i Champions League gruppe A med maksimumpoint, foran Basel, der er noteret for seks point.

Med to hjemmekampe tilbage er det svært ikke at give Mourinho ret i, at meget dermed skal gå galt, hvis ikke de engelske Europa League-vindere går videre til knockout-fasen i spillet om pokalen med de store ører.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Startopstillingen vs Benfica

Næste artikel

United tog tredje sejr i Champions League

ANNONCE