Mourinho: Spillerne gav alt

Det var en svær kamp på grund af trætte spillere, men United viste i perioder, hvad de gerne vil, siger Mourinho efter kampen.

United vandt 2-1 i en kamp hvor de sidste ti minutter blev en kamp for overlevelse, fordi tanken var tom hos flere spillere. José Mourinho var tilfreds med sine spillere, men han kunne godt bruge to til tre udskiftninger mere.

– Jeg havde desværre ikke seks udskiftninger i dag, men det kunne jeg godt have brugt. Mine spillere gav alt, og jeg bad dem om at give det, de havde. Fellaini sagde, han kunne give mig 10 minutter, det fik han, og han han gav mig netop det.

– Vi havde perioder i kampen, hvor vi var gode, og vi så de ting vi arbejder på. Men der var også perioder, hvor Leicester dominerede. Men de er et godt hold, så det er ikke så underligt. Det bliver en svær sæson – for alle hold, siger José Mourinho efter kampen.

Pogba var god
Mourinho havde forud for kampen rost Paul Pogbas præstationer til træning, og derfor lå det i kortene, at verdensmesteren ville starte for United. Det gjorde midtbanespilleren også, og Mourinho var glad for dagens anfører.

– Jeg synes, han gjorde det rigtig godt. Han bidrog med rigtig meget, selvom han ikke har trænet så meget.

Paul Pogba blev skiftet ud efter 80 minutter.

Har ikke fået det alt
De fleste fodboldfans er nok klar over, at José Mourinho langt fra er tilfreds med ikke at have fået flere nye spillere til sin United-trup. Adspurgt til det netop afsluttede transfervindue var utilfredsheden stadig at spore.

– Jeg har ikke fået det, jeg ville, men nu er transfervinduet slut, og så tænker jeg ikke på det mere. Medmindre dine kolleager(henvendt til journalisten, red.) spørger til det på pressemødet om lidt, så vil jeg ikke snakke mere om det.

Om det sidste er sandt, må tiden vise.

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Startopstillingen til premieren mod Leicester

Næste artikel

United sejrede i sæsonens første kamp

ANNONCE