Mourinho: Shaw er en bedre spiller nu

Luke Shaw har været et lyspunkt i en trist sæsonstart, og Jose Mourinho roser da også venstrebacken.

Luke Shaw har haft en noget turbulent United-karriere. Skader og manglende form har gjort, at venstrebacken i perioder har lignet en færdig mand på Old Trafford. Senest i sommers, hvor United blev rygtet ude efter flere nye backs, mens Shaw selv virkede lettere overvægtig på sommerferie.

Men den tidligere Southampton-back har taget skeen i den anden hånd, og virkelig vist klasse her i sæsonstarten. Han har spillet stærkt i de tre første kampe, og er netop udtaget til det engelske landshold igen. Det har medført roser fra flere eksperter, og manager Mourinho var også hurtig til at rose Shaw på dagens pressemøde.

– Shaw har haft en stor uge, men den ender først med en vigtig kamp mod Burnley. Han har spillet tre gode kampe, hvilket er svært når holdet taber to kampe. Han har haft stabilitet og selv om holdet har været svingende, har han leveret varen.

– Det vil være godt for ham, hvis Gareth Southgate giver ham lidt spilletid i næste uge. Det er et resultat af hans gode arbejde, og kredit til alle dem som arbejder med ham på alle områder. Så han nu er en mentalt stærkere spillere, taktisk stærkere, vi er meget glade for ham, udtalte Mourinho.

Samtidig blev portugiseren spurgt ind til Anthony Martial, som rygtes tæt på at indgå en ny 5-årig aftale med United, selv om han lignede en mand på vej væk for få uger siden. Men der er endnu ikke noget officielt, så det ville Mourinho ikke snakke meget om.

– Martial må vi vente og se om det ender med en aftale, sagde Mourinho til journalisterne på Carrington.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

- Fansene hyldede holdet, ikke mig

Næste artikel

Mourinho scoutede Burnley i Europa

ANNONCE