Mourinho roser McTominay

José Mourinho er begejstret for McTominay, som han mener bør få chancen på det skotske landshold.

Scott McTominay er en stjerne i svøb, der ikke får den ros, han fortjener. 

Det mener José Mourinho, der efter gårsdagens 2-0-sejr mod Huddersfield hyldede midtbanespilleren, der fik alle 90 minutter for udeholdet. 

– Helt ærligt, så mener jeg, at Scott fortjener mere, end han får. Jeg tror måske, det er fordi han er denne type unge spiller: Normal frisure, ingen tatoveringer, ingen store biler, ingen store ure, en ydmyg spiller, der kom til klubben som ni- eller tiårig, siger Mourinho til MUTV ifølge Sportsmole. 

21-årige McTominay fik sin førsteholdsdebut i slutningen af sidste sæson og står i denne kampagne noteret for 14 kampe i alle turneringer, heriblandt Champions League. 

McTominay er født i England, men er skotte. Da han fortsat ikke har fået landsholdsdebut, kan både England og Skotland indkalde ham. Hvilket de ifølge Mourinho snart bør gøre. 

– Jeg synes, at knægten fortjener lidt mere. Og da det ser ud til, at England går glip af ham – hvis jeg var Alex McLeish (skotsk landstræner, red.), var det første, jeg ville gøre, være at række ud til mig, lyder det fra Mourinho.  

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Scholes: Pogba fortjente ikke chancen i 2012

Næste artikel

Optakt: Så ruller bolden i CL igen

ANNONCE