Mourinho roser ‘fantastiske Chiellini og Bonucci’

Manageren var tilfreds med sine spilleres præstation, da de mødte et Juventus-hold med ‘et andet kvalitetsmæssigt niveau’.

José Mourinho var ikke så bekymret efter tirsdag aftens nederlag i Champions League mod Juventus. Ifølge ham var modstanderen bare på et fantastisk niveau.

– Vores præstation? Den mulige præstation. Og når jeg siger den mulige, er det, fordi modstanderen havde enorm kvalitet. Og nogle gange, når vi taler om kvalitet, mener vi Ronaldo, Dybala og Pjanic, men på sådan et tophold ser man på Chiellini og Bonucci, og Juventus er et af de hold, der er rigtig svære at score imod, når de er foran, sagde han til den engelske tv-kanal BT Sport. 

United havde på trods af hjemmebanefordelen ikke meget boldbesiddelse, men det var ikke nødvendigvis kampplanen, som var positivt anlagt.

– Vi spillede med det hold, vi gjorde, med intentionen om at være positive, men jeg må sige, at Juventus er en anden klasse, og hvis folk ikke vil acceptere det, er det deres problem. De er på et andet kvalitetsmæssigt niveau. De har masser af viden og fart, og de har Bonucci og Chiellini som basen, der giver dem lov til at spille og producere, sagde Mourinho.

United-spillerne skal da heller ikke forvente strafløb til træningen de kommende dage, for på trods af nederlaget var chefen meget godt tilfreds med præstationen.

– Vores offensive spillere lykkedes ikke så godt, men alle prøvede mentalt og fysisk til det sidste. Juventus forsvarede sig godt, og fantastiske Chiellini og Bonucci gjorde det svært for os. Jeg kan ikke klage over mine spillere. Jeg har en positiv følelse i forhold til præstationen, og på søndag har vi endnu en præstation at levere, sagde han.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Paul Scholes: Pinlig indsats mod Juventus

Næste artikel

- Vi vidste allerede, at det handlede om andenpladsen

ANNONCE