Mourinho: Romero står i finalen

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Mourinho: Romero står i finalen

14 maj, 2017 - 11:56
José Mourinho har afsløret, at Sergio Romero kommer til at stå i Europa League-finalen den 24. maj mod Ajax Amsterdam i Stockholm.

Sergio Romero og David de Gea ©Getty

Sergio Romero har haft en imponerende sæson, hvor han har formået at holde rent bur i ni ud af 16 kampe. Den argentinske landsholdsmålmand har stået størstedelen af kampene i Europa League, og bliver nu belønnet med en plads i finalen på grund af sine gode præstationer i turneringen.

- Det var ikke svært, svarede José Mourinho til klubbens officielle hjemmeside, da han blev spurgt ind til, hvem der ville stå i finalen mod Ajax.

- De er to fantastiske målmænd. Jeg har aldrig i min karriere set to målmænd være så gode venner. Det er en position, hvor der altid er en smule konkurrence. Især hvis de begge er på samme niveau.

- Vi taler om Argentinas landsholdsmålmand og Spaniens landsholdsmålmand, men de er gode venner og støtter altid hinanden. Jeg har aldrig set en sur mine. Jeg har kun set dem støtte hinanden.

- Jeg synes det er fair, at Sergio spiller i finalen, og David accepterer dette. David har allerede spillet tre kampe i Europa League, så hvis vi vinder trofæet, vinder David også.

- Hvis alt går efter planen, og vi ikke har nogen problemer, så spiller Sergio i finalen.

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Bliv klædt ordentligt på til 2017/18 sæsonen!

Hjemmetrøje

Udetrøje

Udetrøje