Mourinho med roser til holdet, Pogba og Martial

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Mourinho med roser til holdet, Pogba og Martial

28 oktober, 2018 - 20:24
José Mourinho virkede til at være tilfreds med sit hold, da han talte med en reporter efter kampen.

Der var mange positive aspekter i dagens 2-1 sejr over Everton. Dette bar Mourinhos "post match interview" også præg af. 

Først havde portugiseren roser til holdet.

- Jeg er glad. Vi led ikke lige så meget i de sidste minutter som tidligere. Vi var tættere på at score vores tredje mål, end de var på at score deres andet. Jeg synes, vi spillede godt. I nogle perioder spillede vi virkelig godt. 

Herefter blev Mourinho spurgt ind til Pogbas straffesparksteknik.

- Han er en bedre straffesparksskytte, end jeg selv er. Jeg beundrer spillere, som har modet til at tage dem. Måske han skal ændre sin tilgang, men på samme tid må man også give noget anerkendelse til målmanden. 

Til sidst var der store roser til Martial.

- Han har det samme talent som for et eller to år siden. Han har ændret sin måde at tænke fodbold og måde at træne på også. Jeg er virkelig glad for ham, og for spillere der forbedrer sig. I dag var han i stand til at gøre ting, som han ikke var i stand til tidligere. Jeg er virkelig tilfreds med Anthony. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her