Mourinho kritiserer Pereira

Jose Mourinho er skuffet over, at Andreas Pereira lod sig leje ud til spanske Valencia fremfor at kæmpe for sin plads i Manchester United.

Det var ikke Jose Mourinhos idé, at Andreas Pereira skulle udlejes for anden sæson i træk. Det var spillerens. Og den portugisiske manager vælger nu at tage det som et vidnesbyrd om, at den 21-årige brasilianer ikke er klar til United. 

Det fortalte Mourinho på sit pressemøde fredag forude for weekendens kamp mod Stoke City. 

– Andreas Pereiras (udlejning, red.) var en personlig beslutning, som jeg ikke er enig i. En beslutning, som jeg ærlig talt ikke tror, er den bedste for ham. En beslutning, som skuffer mig en smule, for jeg synes, han har potentialet til at blive her og kæmpe, sagde Mourinho. 

Option på at hive ham hjem

Andreas Pereira var udlejet til spanske Granada i hele sidste sæson og var en stor del af Manchester Uniteds pre-season, hvor han fik masser af spilletid. Under 24 timer før transfervinduet lukkede, valgte han så alligevel at lad sig leje ud igen. Denne gang til Valencia. 

Jose Mourinho afslørede på pressemødet, at “de ræde djævle” har option på at hente ham hjem den 1. januar. Spørgsmålet er bare – i Mourinhos øjne – om Andreas Pereira i virkleligheden har viljen til at bide sig fast på Old Trafford: 

– Man kan opfatte (hans beslutning, red.) som en ung spillers, der gerne vil spille hver weekenden. Men man kan også se den, som en der ikke er klar til at kæmpe for noget svært. For det er svært at spille på Manchester Uniteds midtbane. 

Ikke første gang 

Det er ikke første gang i hans United-tid, at Jose Mourinho går til pressen og kritiserer en af sine egne spiller. 

I seneste sæson måtte både Henrikh Mkhitaryan og Luke Shaw lægge øre til, at de enten manglede henholdsvis niveau og sunde træningsindstillinger. Og managaren antydede også, at Chris Smalling og Phil Jones var hypokondriske, når det kom til skader. 

Læs mere om:

Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Stoke City

Næste artikel

- Alle kommer til at spille i september

ANNONCE