Mourinho: Hvis jeg var Ole, ville jeg være stolt og frustreret

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Mourinho: Hvis jeg var Ole, ville jeg være stolt og frustreret

20 oktober, 2019 - 20:00
José Mourinho er imponeret over Manchester Uniteds præstation i dagens kamp mod Liverpool, hvor man fik et 1-1-resultat med.

Liverpool kom til Old Trafford med en nærmest uslukkelig selvtillid, hvor scouserne ikke havde gjort andet end at vinde i den indeværende Premier League-sæson. Det ændrede sig i dag, da de løb ind i Manchester United, som henviste dem til et 1-1-resultat.

Uniteds tidligere manager, José Mourinho, er imponeret af hjemmeholdet, men pointerer også, at man bør være frustreret over, at man ikke fik alle tre point med fra kampen.

- Hvis jeg var Ole (Gunnar Solskjær, red.), ville jeg være stolt og frustreret. De må være frustrerede over den ene fejl, de lavede og de to point, de mistede. Jeg efterspurgte hjerte og mandsmod, og spillerne gav mere end det. De holdte sig til planen, siger José Mourinho, der dækkede kampen for BT Sport.

Jürgen Klopp var formentlig den mest frustrerede mand på Old Trafford, der endnu engang måtte gå slukøret fra Drømmenes Teater. Tyskeren har udtalt, at Manchester United altid spiller defensivt, når de møder Liverpool. Det er en kommentar, José Mourinho ikke giver meget for.

- Det siger han bare fordi, at han ikke kan slå Manchester United på Old Trafford. Han brød sig ikke om menuen. Han ville have kød, men fik fisk.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.