Mourinho har fuld tiltro til Lukaku

Manager Jose Mourinho bakker op om Romelu Lukaku, der startede på bænken mod Everton efter en længere periode uden scoringer.

Manchester Uniteds topscorer fra sidste sæson, Romelu Lukaku, har været inde i en skidt periode på det seneste. Præstationer har været svingende, og det er ikke blevet til mange scoringer, og måske derfor startede belgieren på bænken, da United slog Everton med 2-1.

Manager Jose Mourinho erkender, at det har været en skidt periode for angriberen, men portugiseren er samtidig overbevist om, at det er et spørgsmål om tid, før det vender.

– Jeg tror, at alt ændrer sig for ham, når han scorer et mål. For tiden føler han det pres, som angribere normalt sætter sig selv under, hvilket selvfølgelig også kommer fra medierne. Så det er ikke let for angribere, når de ikke scorer mål, siger Jose Mourinho til MUTV, men roser angriberen for hans indhop mod Everton:

– Han føler det pres en smule, men han kom godt ind i kampen med god bevægelse. Romelu viste en god indstilling, han mistede ikke bolden, hans førsteberøring var bedre, og han var meget mere rolig, så han skal nok blive bedre. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han snart scorer mål igen, lyder det fra manageren.

Lukaku var oppe på fire Premier League-mål efter fem kampe, men har ikke scoret i de efterfølgende fem runder. I alle turneringer har den 25-årige angriber ikke scoret i de seneste ni optrædener for United.

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

The Guardian: Mourinho må handle for +100 millioner pund i januar

Næste artikel

OT.dk-anbefaler: Mig, min far og Manchester United

ANNONCE