– Mourinho giver os vindermentalitet

Phil Jones føler, at José Mourinhos vindermentalitet smitter af på United-spillerne.

Manchester United fik i søndags hevet en vigtig sejr i land på Riverside mod Middlesbrough. Det skete i en kamp, hvor United sloges mere, end de spillede flot fodbold. Men det skal til en gang i mellem, og det bevidner vindermentalitet, mener Phil Jones.

– Det viser, at vi er et hold der er villige til at kæmpe. Vi kæmper for hinanden. Det er ikke noget, man kan købe, det er i os alle. Det er noget, der er smittet af fra vores manager.

– Uanset hvilket system vi spiller, så handler det altid i sidste ende om indstillingen hos alle spillere, og det viser vi i øjeblikket. Der har været flere perioder i denne sæson, hvor vi har gravet meget dybt efter nye kræfter.  Men der er virkelig meget holdånd og fight i omklædningsrummet, og det er positivt, siger Jones til manutd.com.

‘De røde djævle’ har nu en landskamppause på godt to uger, inden næste opgave i Premier League venter. Det er den 1. april mod West Brom.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Officielt: Schweini skifter til MLS

Næste artikel

Lingard om fejring: Hyldest til Drake

ANNONCE