Det ligner mere og mere et permanent comeback til førsteholdstruppen for Bastian Schweinsteiger.
I sidste måned fik tyskeren spilletid for første gang i sæsonen, og han er med i truppen til aftenens kamp mod Crystal Palace.
Direkte adspurgt svarer José Mourinho, at han regner med, at verdensmesteren også er United-spiller, når kalenderen siger februar 2017.
– Det gør jeg (forventer, at han bliver, red.). Medmindre at spilleren banker på vores dør for at jagte en anden fremtid med begge hænder. Så forhindrer jeg aldrig spilleren i at gøre det, han vil. Jeg gentager, hvis vilkårene for klubben er i orden, siger Mourinho ifølge Espn.
Bastian Schweinsteiger kom til United fra FC Bayern forrige sommer.
Køb Manchester Uniteds nye trøjer her
Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her