Mitten: United efterlod agent uden svar

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Mitten: United efterlod agent uden svar

25 september, 2020 - 00:35
Journalisten Andy Mitten fortæller åbent i seneste afsnit af podcasten Talk of the Devil om Uniteds transferhåndtering, der blandt andet har efterladt en agent uden svar, hvis client havde interesse i et skifte.

Ed Woodward på den tilskuertomme tribune i 1-3 nederlaget til Crystal Palace ©Getty

The Athletic-journalisten Andy Mitten har i dag sørget for ekstra brænde på det enorme bål, der lige nu brænder under Ed Woodward og resten af Uniteds ledelse. Der rettes skarp kritik af Uniteds transferageren, der også spreder ringe helt ud i agentfarvandene.

- Jeg har talt med agenter i sommer, en i går, der fortalte: 'United er ikke vendt tilbage til mig', fortæller Mitten.

- Og dette er en spiller i topklasse, som United-fans, hvis han underskrev, ville være meget, meget tilfredse med. Han er forvirret over, at United ikke er vendt tilbage til ham.

Patrice Evra er en af flere tidligere United-spillere, der også har taget bladet for munden de seneste uger. Den tidligere venstreback peger på Uniteds transferrepræsentanter som det primære problem på de manglende indkøb.

- Når United ønskede en spiller, ville de tage dialogen ansigt til ansigt. Da Ferguson og Gill rejste til Monaco for at møde mig, var det værre end et interview med CIA eller FBI!, fortæller Evra og uddyber: 

- Nu sender vi (United, red) advokater afsted for at tale med spillere, vi vil købe. Når du sender advokater, taler du om tal - de er ikke mennesker fra fodboldverdenen.

- Når vi vil have en spiller, der normalt koster £20 mil., prøver vi at købe ham for £100 mio., men selv de spillere vil de ikke engang have vores penge mere.

- Min telefon ringer nu fra fodbolddirektører i topklubber, og de siger 'Patrice, kan du bede en bestemt Matt Judge (Uniteds transferchef) om at svare sin telefon?'

- Vi har pengene, men vi har ikke spillerne, fordi vi sender de forkerte mennesker til at tale med dem.

Donny van de Beek-handlen til £30 millioner står som Uniteds eneste indkøb i dette vindue.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.