Mirror: United overvejer van der Sar som teknisk direktør

En af Englands største tabloidaviser, The Mirror, skriver søndag, at Manchester United forsøger at lokke den tidligere hollandske topkeeper, Edwin van der Sar, med et job som teknisk direktør i klubben.

Rygterne har længe gået på, at United ønsker at tilknytte sig en teknisk direktør, som blandt andet skal stå for spillerindkøb. Ifølge The Mirror har Ed Woodward og co. set sig varme på tanken om at give den tidligere succesfulde målmand, van der Sar, dette job. 

Ifølge The Mirror skulle United være blevet overbevist om van der Sars evner efter at have set, hvordan han har udfyldt jobbet som CEO i hollandske Ajax Amsterdam, der i sidste sæson nåede helt frem til Champions League-semifinalen.

van der Sar var førstemålmand i United fra 2005 til 2011, hvor han blandt andet vil blive husket for sin afgørende straffesparksredning i Champions League finalen mod Chelsea tilbage i 2008. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Meulensteen til Rashford: Gør som Ronaldo

Næste artikel

Roy Keane betvivler Maguires defensive kvaliteter

ANNONCE