MEN: United forlænger med Fosu-Mensah

Ifølge Manchester Evening News har Manchester United benyttet sig af muligheden for at forlænge et ekstra år med Timothy Fosu-Mensah.

Timothy Fosu-Mensah har kontraktudløb til sommer og havde, uden overhovedet at have spillet for Manchester United under Solskjærs styre, ikke umiddelbart den store fremtid i Manchester United. Indtil i dag.

Ofte pålidelige Samuel Luckhurst fra Manchester Evening News fortæller, at Manchester United har aktiveret den et-årige option i Fosu-Mensahs kontrakt, som holder hollænderen på Old Trafford indtil sommeren 2021.

Timothy Fosu-Mensah spillede senest for Manchester United i 2016/17-sæsonen mod Crystal Palace, og har sidenhen været udlånt til netop Crystal Palace og Fulham, og været uheldigt ramt af et par alvorlige skader.

Intet er dog officielt bekræftet af Manchester United endnu, men hvis en kontraktforlængelse skulle blive officiel, kan du blive opdateret her på OldTrafford.dk.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Rafael roser United-duo

Næste artikel

United bakker markant op om NHS - tilbyder Old Trafford

ANNONCE