Medier: United og Barca i dialog om Dembélé

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Medier: United og Barca i dialog om Dembélé

01 oktober, 2020 - 00:28
Ifølge flere pålidelige journalister og medier er Manchester United og FC Barcelona i dialog om at sende Ousmane Dembélé afsted på en lejeaftale til Old Trafford.

Ousmane Dembélé ©Getty

Flere pålidelige medier og journalister fortæller, at Manchester United og FC Barcelona i øjeblikket er i dialog om at sende Ousmane Dembélé til Manchester United på en lejeaftale som en plan B for Jadon Sancho.

Borussia Dortmund vil nemlig ikke bukke ned fra deres prisskilt på 120 millioner euro - på trods af, at United har tilbudt 100 millioner euro - så United går videre til den franske kantspiller. Fabrizio Romano fortæller således:

- Manchester United har åbnet officielle forhandlinger med FC Barcelona om Ousmane Dembélé. Manchester United tilbyder et lån for franskmanden og ikke en permanent aftale, men det er det, FC Barcelona efterspørger, så nu er der forhandlinger om det, skriver Romano på sin Instagram, og fortsætter om Sancho-situationen:

- Man United har stadig Sancho som førsteprioritet, men forhandlingerne med Dortmund er gået i stå. Dortmund vil ikke acceptere 100 millioner euro - det er 120 millioner eller intet. Manchester United er i dialog med Dembélés agenter og forsøger at overbevise ham om at skifte til United.

Vi har før hørt Romano fortælle om, at Sancho ikke kommer til at "gå i strejke" for et skifte til United. Alligevel var Sancho ikke med i Dortmunds Super Cup-kamp i aftes grundet sygdom - i hvert fald ifølge det, Dortmund har meldt ud. I samme ombæring fortalte norske journalist Fredrik A. Filtvedt således om sagen:

- Dortmund hævder, at duoens (Jadon Sancho og Roman Bürki, red.) fravær skyldes sygdom, men flere kilder fortæller Dagbladet, at det i Sanchos tilfælde handler om, at han nu forsøger at skubbe en transfer igennem til United. Dette nægtes dog af Dortmund, der hævder, at Sancho er syg.

Sent onsdag aften bakker den katalanske journalist Gerard Romero, som dækker FC Barcelona tæt og er manden med fingeren på pulsen i storklubben, op om det samme, og fortæller, at Dembélé har sået tvivl om situationen i FC Barcelona.

- Ousmane begynder at blive i tvivl om, om han vil blive i FC Barcelona. Manchester United efterspørger fortsat en lejeaftale med en købsaftale, mens FC Barcelona stadig kræver en permanent transfer.

Sky Sports fortæller også, at Manchester United overvejer et nyt, forbedret bud på Jadon Sancho, mens man samtidig afholder forhandlinger med FC Barcelona om Ousmane Dembélé.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.