Medier: Mourinho er fri til en ny klub

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Medier: Mourinho er fri til en ny klub

10 januar, 2019 - 12:58
Manchester United har allerede betalt José Mourinho den millionstore kompensation som følge af fyringen sidste måned. Dermed er portugiseren fri til at finde sig en ny klub, skriver flere engelske medier.

José Mourinho og Roy Hodgson ©Getty

Det er ikke kontraktuelle forpligelser, der forhindrer José Mourinho i at blive ansat i en ny klub efter fyringen i Manchester United. Flere engelske medier herunder The Sun og Daily Mail skriver torsdag, at portugiseren er blevet betalt den 15 millioner pund store kompensation for sin fyring, citerer nyhedsbureauet AP dem for.

Ifølge The Sun aftalte Ed Woodward og José Mourinhos agent Jorge Mendes på et møde, hvordan de løse økonomiske ender skulle mødes.

Ifølge spanske medier så er Mourinho stadig et varmt navn i Real Madrid, som han tidligere har stået i spidsen for. Den spanske kongeklub har gang i en rekorddårlig sæson, og det spekuleres i, at Florentino Perez vil ansætte en ny træner til sommer.

 

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19