Medie: Zlatan ude i et år

Zlatan Ibrahimovic er ude i op til 12 måneder, og dermed ser hans tid i United ud til at være forbi. Det skriver The Mirror.

Manchester United og Zlatan Ibrahimovic går efter alt at dømme hvert til sit, når svenskerens kontrakt udløber til sommer.

Det skriver tabloidavisen The Mirror, der tirsdag erfarer, at den 35-årige svenskers knæskade er så alvorlig, at han kan se frem til en pause på 12 måneder.

Hvis det passer, vil Ibrahimovic dermed gå glip af det meste af næste sæson. Og det har ifølge mediet fået United til at konkludere, at man ikke vil forlænge kontrakten med klubbens topscorer.

Hovedpersonen selv slog tidligere på ugen fast, at han ikke agter at indstille sin karriere endnu. En tur til MLS har tidligere være på tale for Ibrahimovic.

Zlatan Ibrahimovic skiftede i sommer til United på en fri transfer fra PSG.

Få pladser tilbage: Refundérbar rejse til Europa League-finalen! Læs mere her

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Mourinho: Usikkert om Pogba bliver klar

Næste artikel

Herrera glæder sig til 'årets vigtigste kamp'

ANNONCE