Medie: United sælger Zaha til Palace

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Medie: United sælger Zaha til Palace

01 februar, 2015 - 22:48
Crystal Palace vil i morgen bekræfte, at man henter Wilfried Zaha på en permanent aftale. Det skriver Goal.com.

Wilfried Zaha er fortid i Manchester United, hvor han formentlig vil blive husket som et af Sir Alex Fergusons største og dyreste fejlkøb. 

Således skriver Goal.com søndag aften, at London-klubben er blevet enig med United om en aftale, der gør den nuværende lejekontrakt til en permanent af slagsen. 

22-årige Zaha blev tilbage i august lejet ud til Crystal Palace for resten af sæsonen. Efter en skuffende start under den daværende manager Neil Warnock, har Zaha genfundet spilleglæden under Alan Pardew. 

Og nu lader det altså til, at det har været nok til at overbevise Palace om at punge ud for Zaha, som man solgte til United i januar 2013 for omkring 15 mio. pund. 

Daily Mail skrev i den netop overståede uge, at United krævede op mod 10 mio. pund for at sende Zaha tilbage til Selhurst Park. 

Hvis skiftet går igennem, nåede Zaha blot at blive noteret for fire kampe for Manchester United samt et kort lejeophold i Cardiff City. 

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19