Medie: United og Alexis enige om kontrakt

Alexis Sanchez kan se frem til en årsløn på 14 mio. pund, skriver The Telegraph.

Manchester United og Alexis Sanchez er nået til enighed om de personlige vilkår i en kommende kontrakt. 

Det skriver The Telegraph, der erfarer, at der er tale om en fire en halv-årig aftale til en værdi af 14 mio. pund om året. 

29-årige Sanchez har kontraktudløb med Arsenal til sommer og var ikke med i truppen, da London-klubben tabte til Bournemouth i weekenden. Arsene Wenger bekræftede efterfølgende, at angriberen ikke var udtaget grundet spekulationerne om et snarligt skifte. 

Flere medier skriver desuden, at Manchester United er storfavorit til at lande Sanchez, efter Manchester City har trukket sig fra handlen. Også selvom Chelsea angiveligt er kommet på banen i 11. time. 

Problemet skulle imidlertid være, at begge klubber gerne ser, at Henrikh Mhkhitaryan tager turen den anden vej til Emirates som et led i aftalen. Armenerens agent, den kontroversielle Mino Raiola, sagde i går, at hans klients ønsker er afgørende for, om skiftet bliver en realitet. 

Alexis Sanchez har spillet i Arsenal siden 2014, hvor han skiftede fra FC Barcelona.  

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Sky: Mourinho forlænger med United

Næste artikel

Wenger bekræfter: Sanchez-handel er på vej

ANNONCE