Medie: United klar til at lade Jones gå gratis

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Medie: United klar til at lade Jones gå gratis

26 juli, 2021 - 14:20
Manchester United er angiveligt klar til at lade Phil Jones forlade klubben gratis denne sommer. Det skriver mediet 90min.com.

Phil Jones ©Imago

Phil Jones kan snart være fortid på Old Trafford. 

Ifølge netmediet 90min.com er Manchester United klar til at lade den 29-årige forsvarer gå gratis denne sommer, skulle en klub melde sin interesse for englænderen, der har kontrakt med United frem til sommeren 2023.

Den tidligere engelske landsholdsspillers United-karriere har været stærkt plaget af skader, der af flere omgange har holdt Jones udenfor kridtstregerne.

Phil Jones, der kom til Manchester United i sommeren 2011 og blev spået en stor fremtid af blandt andet Sir Alex Ferguson, har 224 optrædener for de røde djævle på sit cv. Han var senest i aktion for klubben den 22. januar 2020.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.