Medie: United afviser Barca-bud på Pogba

FC Barcelona har fået en kurv af Manchester United i deres jagt på Paul Pogba, skriver The Guardian.

Manchester United har demonteret en potentiel transferbombe. 

Ifølge The Guardian har FC Barcelona budt 45 mio. pund plus Andre Gomes og Yerry Mina for Paul Pogba, der var en af Frankrigs helt store VM-helte. Et tilbud, som United blankt har afvist. 

Mediet skriver desuden, at United har gjort det klart, at man ikke har nogen planer om at skille sig af med den 25-årige franksmand i dette transfervindue.

Rygterne om Pogbas flirt med de spanske mestre begyndte for alvor at florere i diverse medier i sidste uge. 

Transfervinduet i England lukker torsdag eftermiddag, mens resten af de europæiske klubber kan købe spillere resten af august. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Willian ønsker at spille for Mourinho igen

Næste artikel

BBC-journalist: Pogba har ikke bedt om lønforhøjelse

ANNONCE